Besøg på H.C. Ørsteds museum på Langeland
Vi har mange års erfaring med at planlægge lærerige ekskursioner til interessante museer, naturprojekter, virksomheder eller institutioner/organisationer for at åbne en verden af viden og vække de unges nysgerrighed. Denne gang er turen gået til et meget spændende og tankevækkende museum på Langeland.
Turen starter med en pudsig iagttagelse:
Vi kørte fra Bogense, men inden vi når landevejen mod Hårslev, ser vi en helikopter, der er landet på en mark. Det var tydeligvis en NØDLANDING, for piloten stod bag helikopteren og tissede…
Efter denne pudsige oplevelse fortsatte vi mod Rudkøbing. Her fandt vi et lille hus midt på gågaden, hvorover var der et skilt ”H.C. Ørsted selskabet”.
Museet er opbygget til ære for den verdenskendte videnskabsmand og fysiker, H.C. Ørsted, som levede i 1777-1851.
Det store gennembrud
I 1820, altså for præcis 200 år siden fik han det store gennembrud ved at påvise sammenhængen mellem elektricitet og magnetisme. Udstillingen fortæller om betydningen af hans opdagelse.
Indendørs er der borde, hvor man kan lave forskellige fysikeksperimenter.
Ingemann genkendte straks nogle af dem, da vi tidligere lavede nogle af forsøgene i klassen. Blandt andet elektriserede vi plastikstave med pels fra lam, hvorefter man kan samle tørre planterester op med dem. Ved siden af stod der en båndgenerator, Van de Graaff, som laver statisk elektricitet. Når maskinen er i gang, bliver der dannet elektrostatiske ladninger. Når man rører ved de store kugler, rejser håret sig på ens hoved og der springer gnister igennem luften og der lugter af ozon – som har en skarp, stikkende lugt.
Forsøg med batteri
Næste forsøg var et batteri, som var lavet af filtskiver, vædet i saltvand. Den ene filtskive var forbundet med zink og den anden med et kobberstykke. Imellem dem målte vi strøm. Faktisk havde Ørsted samme opstilling i sin kuffert, når han rejste rundt for at præsentere sine forsøg for andre lærte folk.
Forsøg med dynamo
Næste forsøg var en dynamo, som laver strøm ved, at man drejer på et håndtag. Og i næste øjeblik, stod vi ved en elektromagnet, som kunne løfte en masse søm, når strømmen var tændt, og hvis man forstørrer den, kan man løfte en bil med den!
Et andet sted i museet var der opstillet en kæmpe styrepult, som blev brugt under Den kolde Krig til at overvåge farvandet ud for Langeland for fjendtlige undervandsbåde – et direkte eksempel på anvendelse af elektromagnetismen.
Da det er 200-års jubilæum i år, er der en del udstillinger rundt i landet, som sætter fokus på H.C. Ørsted. Desværre drukner dette i Covid-19. Museet viser igennem flere eksempler H.C. Ørsteds opdagelse af elektromagnetisme, hvor man kan fremstille strøm ved hjælp af magnetismen, og omvendt har strømmen en magnetisk kraft.
Beriget med disse oplevelser sagde vi tak til personalet og kørte hjemad, mens snakken faldt på, hvilken umådelig stor betydningen denne opdagelse har fået på verdens udvikling.
André Wasik
Faktaboks:
H.C. Ørsted fandt på over 2000 nye danske ord, Fx ildsjæl, faldskærm og billedkunst
Faktisk er det sådan, at elektromagnetismen er nødvendig for skabelsen af radioen, mobiltelefonen, vindmøller og mange flere ting, som er en naturlig del af den verden, vi kender.
Lær meget mere om H.C. Ørsted her: https://videnskab.dk/topic/hc-orsted-elektromagnetismen
Han var også gode venner med H.C. Andersen og Oehlenschläger
Flere artikler fra vores nyhedsbrev
Udvidelse af aldersgruppen!
Udvidelse af aldersgruppen! NYT Fra starten af oktober er Opholdsstedet i Bogense godkendt til at modtage børn fra 10 år og opefter. Vores koncept er, at de yngste bor på 1.- salen. I stuen bor de store teenagere og i husene bor de ældste, der skal lære at bo...
Vores helt eget ”OL”
Vores helt eget ”OL”Fredag d. 9. og lørdag d. 10. september 2022 vil for de mange deltagere være ensbetydende med oplevelsen af endnu et fantastisk ”OL” på Tvind, ved Ulfborg.To dage fyldt med både fysiske og men også mere stille aktiviteter, fyldt med snak og sjov...
March mod Ensomhed ’22
March mod Ensomhed '22 Hvert år fra uge 32 til og med uge 41 gennemfører Patrick Cakirli, ”March mod Ensomhed”, hvor han vandrer 2.000 kilometer fra Nexø på Bornholm til Esbjerg i Jylland. Konceptet for ”March mod Ensomhed” er som følger: Patrick må ikke gå, medmindre...
Leder Bente Hansen
Tlf. 21 49 57 04
bente@opholdsstedet-bogense.dk
CVR-nummer 27829317
