Efterårets Familiedag


Lørdag d. 6. november afholdtes en af årets store begivenheder på Opholdsstedet i Bogense, nemlig efterårets Familiedag. De unges familier var inviteret, tidligere beboere, naboer og venner af stedet. Programmet stod på skolesamtaler og samtaler med pædagoger og ledelse, en rigtig god anledning til at få snakket og planlagt.

Samtidig var der kreativ udfoldelse blandt andre af gæsterne – som blev inviteret med til at lave plakater som forberedelse til et af månedens andre højdepunkter, nemlig, Efterårskoncerten d. 17. november. I alt blev der udfærdiget 5 flotte plakater, om temaet ”Menneske og natur – om kampen mod klimaforandringer”, som vil blive taget med til efterårskoncerten og udstillingen i Juelsminde.

De fleste samledes efterfølgende til bankospil, hvor der stod ca. 30 præmier på højkant. Det bedste ved banko er, når man også kan vinde sidegevinster – dvs. når éns sidemand får banko. Således var der tænkt på alle – også dem, der ”aldrig vinder noget”.

Dagen blev afsluttet med en yderst velsmagende hjemmelavet ”Mortens And” med det hele og isdessert, som afslutning på en hyggelig dag.

Vi siger tusind tak til alle deltagere.

Flere artikler fra vores nyhedsbrev

15 gode råd til at spare på strømmen

15 gode råd til at spare på strømmen

15 gode råd til at spare på strømmenI disse tider, hvor det er blevet væsentligt dyrer at bruge stømmen, er der brug for at der tænkes alternativt. Også på Opholdsstedet i Bogense kan vi mærke, at der er brug for, at vi stiller om. Hvis vi alle prøver på at følge...

Om at være med til at forme sin egen arbejdsplads

Om at være med til at forme sin egen arbejdsplads

Om at være med til at forme sin egen arbejdsplads På Opholdsstedet i Bogense mener vi, at det er vigtigt, at den enkelte medarbejder får mulighed for efteruddannelse, faglige kurser om pædagogiske retninger, om ny lovgivning på børne-unge-området eller mere praktiske...

Udvidelse af aldersgruppen!

Udvidelse af aldersgruppen!

Udvidelse af aldersgruppen!  NYT   Fra starten af oktober er Opholdsstedet i Bogense godkendt til at modtage børn fra 10 år og opefter. Vores koncept er, at de yngste bor på 1.- salen. I stuen bor de store teenagere og i husene bor de ældste, der skal lære at bo...