Efterårets Familiedag
Lørdag d. 6. november afholdtes en af årets store begivenheder på Opholdsstedet i Bogense, nemlig efterårets Familiedag. De unges familier var inviteret, tidligere beboere, naboer og venner af stedet. Programmet stod på skolesamtaler og samtaler med pædagoger og ledelse, en rigtig god anledning til at få snakket og planlagt.
Samtidig var der kreativ udfoldelse blandt andre af gæsterne – som blev inviteret med til at lave plakater som forberedelse til et af månedens andre højdepunkter, nemlig, Efterårskoncerten d. 17. november. I alt blev der udfærdiget 5 flotte plakater, om temaet ”Menneske og natur – om kampen mod klimaforandringer”, som vil blive taget med til efterårskoncerten og udstillingen i Juelsminde.
De fleste samledes efterfølgende til bankospil, hvor der stod ca. 30 præmier på højkant. Det bedste ved banko er, når man også kan vinde sidegevinster – dvs. når éns sidemand får banko. Således var der tænkt på alle – også dem, der ”aldrig vinder noget”.
Dagen blev afsluttet med en yderst velsmagende hjemmelavet ”Mortens And” med det hele og isdessert, som afslutning på en hyggelig dag.
Vi siger tusind tak til alle deltagere.
Flere artikler fra vores nyhedsbrev
Vindmøller
Vindmøller Bo og Christoffer har været på en spændende ekskursion til et af 3 nationale testcentre, hvor dansk industri tester nogle af verdens største vindmøller, nemlig de store hav-vindmøller, også kendt som offshore vindmøller. Centeret ligger i Østerild, som...
”Hvad det har betydet for mig at komme på opholdssted”
Hvad det har betydet for mig at komme på opholdssted Læs om Maja, der fortæller om sin tid før, under og efter sin tid på opholdsstedet Jeg hedder Maja og er 20 år gammel. Jeg er et af de børn, som er vokset op i et miljø med forskellige problematikker, med hvad det...
Affaldsindsamling 2021
Affaldsindsamlingen 2021 I år har vi et særligt fokus på take away-emballage, når vi samler ind. Engangsbestik, plasttallerkener, papkopper og burgerbakker er blandt den engangsemballage, som ofte havner i naturen. Alle indsamlere opfodres til at optælle...
Leder Bente Hansen
Tlf. 21 49 57 04
bente@opholdsstedet-bogense.dk
CVR-nummer 27829317
