Familie og vennedag i Bogense blev en stor succes
Lørdag d. 2. maj afholdte vi familiedag på opholdsstedet i Bogense – og dagen blev en kæmpe succes.
Familier fra flere af vores unge deltog, og der opstod hurtigt en hyggelig og varm stemning, hvor familierne lærte hinanden at kende og ”connectede” på tværs. Der blev passet børn, snakket, grinet og skabt relationer hele dagen igennem.
Iwo, der er vores pædagogiske medarbejder beskrev efterfølgende dagen som noget helt særligt:
“Jeg har aldrig set de unge så glade. De var en aktiv del af hele dagen – også i legene. Børn, unge, fætre og kusiner sad sammen og snakkede og fik lov til bare at være børn. Pædagogerne kunne trække sig lidt tilbage og bare se fællesskabet udfolde sig.”
Der blev serveret en stor arabisk buffet, som Kamels familie stod for. Den store fælles buffet blev et samlingspunkt præget af gensidig respekt, tryghed og inklusion. Der var fokus på, at alle skulle føle sig velkomne og taget godt imod.
Dagen bød også på masser af aktiviteter som rundbold, ringspil, stylter og fodbold. Rundboldkampen blev især et stort samlingspunkt, hvor både børn, unge og voksne deltog med højt humør.
Arrangementet varede fra kl. 14.00 til omkring 19.30, men tiden fløj afsted, fordi alle hyggede sig så meget.





Flere artikler fra vores nyhedsbrev
Tid til at stå på ski
Skitur til Hafjell Her en lidt sjov video fra vores skitur til til Norge fra lørdag den 10 februar - onsdag den 14 februar, med 6 skønne unge og 4 pædagoger. Vi boede på Lillehammer Turistsenter, hvor vi sammen lavede fælles morgenmad, og 2 af dagene hyggede vi med...
Nytårskoncert 2024
Nytårskoncert 2024 Nytårskoncerten 2024, som fandt sted på Musikteateret i Holstebro den 20. januar, var endnu engang en fantastisk begivenhed. Der var en bred vifte af musik, dans og kunstneriske indslag, der underholdt og glædede publikum. Blandt tilskuerne var der...
Vi ønsker alle et Rigtig Godt Nytår
Vi ønsker alle et Rigtig Godt Nytår Vi sender hermed de bedste ønsker om et Rigtig Godt Nytår, hvor vi samtidig gerne vil sige tak for det forløbne år og glæde os til det næste. Vi vil gerne minde om invitationen til Nytårskoncerten d. 20. januar 2024 og at tilmelding...
Leder Bente Hansen
Tlf. 21 49 57 04
info@opholdsstedet-bogense.dk
CVR-nummer 27829317


