Fortællinger om det gamle garveri BOGA,


Sidste år afholdt vi Åbent Hus to gange – i september og i starten af december. I år har vi planer om at afholde i alt 4 arrangementer. Vi vil gerne fortælle meget mere om, hvad der sker her på opholdsstedet og skolen og ”lægge hus til” interessante oplæg. Planlægningen af et særligt sommerarrangement fredag d. 24. juni, med spisning og musik for åben himmel i skolegården, er allerede i gang med at blive planlagt.

Denne sidste gang, 3. december stod der ”fortællinger om det gamle garveri BOGA, som havde til huse i bygningerne, hvor der nu er skole og opholdssted”. Der var plancher med fotos og forklaringer, og Willy Høi fra Nordfyns museum havde medbragt et maleri, som er givet som gave til museet. Maleriet er fra slutningen af 18.hundretallet og viser den allerførste spæde begyndelse til de bygninger, vi kender i dag. Vi havde selv læst og studeret i bibliotekets historiebøger om Bogense, og sammen med Willys fortællinger, fik de fremmødte et indtryk af en fjern og driftig fortid på Nordfyn.

Kagebordet levede op til forventningerne, og gæsterne fik alle en rundvisning, helt ned til æbletræerne og udslusningshusene, på trods af det våde vejr.

Vi siger tak til alle, der gav sig tid til at kigge forbi sidste gang og glæder os til at byde jer velkommen til næste kommende Åbent Hus.

Åbent Hus i første halvdel af 2022 er p.t. planlagt til fredag d. 1. april og fredag d. 24. juni.

Vil du læse mere om garveriets historie, så klik ind på linket her: https://www.doredelicato.dk/nordfynsweb/side.shtml?id=07-02-01-031

 

Flere artikler fra vores nyhedsbrev

Familiedag på Opholdsstedet i Bogense

Familiedag på Opholdsstedet i Bogense

Familiedag på Opholdsstedet i Bogense lørdag d. 5. november En vigtig tradition på Opholdsstedet i Bogense er to årlige familiedage, den ene i foråret i april og den anden i november. De sidste dage syder stedet af forberedelser: der er gang i køkkenet, hvor der...

15 gode råd til at spare på strømmen

15 gode råd til at spare på strømmen

15 gode råd til at spare på strømmenI disse tider, hvor det er blevet væsentligt dyrer at bruge stømmen, er der brug for at der tænkes alternativt. Også på Opholdsstedet i Bogense kan vi mærke, at der er brug for, at vi stiller om. Hvis vi alle prøver på at følge...

Om at være med til at forme sin egen arbejdsplads

Om at være med til at forme sin egen arbejdsplads

Om at være med til at forme sin egen arbejdsplads På Opholdsstedet i Bogense mener vi, at det er vigtigt, at den enkelte medarbejder får mulighed for efteruddannelse, faglige kurser om pædagogiske retninger, om ny lovgivning på børne-unge-området eller mere praktiske...