Historisk tur til Normandiet

---

Fredag d. 11. Oktober 2019 var vi alle klar til at komme til Normandiet. Kufferterne var pakket og de unge var ligeledes klar til eventyret. Kl. 8.24 sharp drog vi afsted fra Bogense. Forud havde vi omtrent 1000 kilometer, som skulle lægge tilbage. Vi regnede med, at vi nok ville nå frem til Dunkirk omkring 9 tiden. Under turen standsede vi kort ved Harrislee grænsehandel, så vi kunne få tanket op og få handlet lidt snacks ind.

Lige omkring Hamburg standsede vi igen ved en rasteplads, så alle kunne få sig noget brød og noget pålæg. Grundet masser af fredagskø, så gik det ikke stærkt. Snegletempoet forlængede vores tur med flere timer. Da vi kom ud på den anden side, så var det bare om at holde sømmet i bunden. Omkring 18 tiden ankom vi til Holland. Her holdt vi ved en lokal McDonalds . Sjovt nok var der ligeledes en anden dansk skoleklasse tilstede med 30-40 elever. Dem fik vi snakket en smule med, inden vi selv blev serveret med noget dejligt mad. Omkring kl. 23.15 ankom vi til vores hotel i Dunkirk.

Da vi chekkede ind, så gik der ikke lang tid før lysene i de enkelte værelser blev slukket. – Vi var alle MEGA trætte og glædede os bare til at kunne få sovet ud.

 

 

 

Lørdag

Lørdag d. 12. oktober chekkede vi ud af hotellet i Dunkirk og kørte til Calais. Her skulle vi til Cité Europe, et kæmpe indkøbscenter, hvor der skulle handles ind. Lidt vest for Calais, ligger Eurotunnellen, som er en 50,3 km lang jernbanetunnel til England. Sjovt nok var hver 4. -5. bil i området omkring indkøbscentret britisk. Efter noget tid i centret kørte vi videre til Le Cap Blanc Nez området, hvor vi så en del nazi-bunkere og et kæmpe område med mindesmærker og kratere efter massiv bombardementer fra de allierede styrker. Det var helt vildt fascinerende. Grundet tåge og dis var sigtbarheden ikke i top, men alligevel brugte vi en del tid i området.

Vores næste stop var Mers les Bains. Her fik vi spist vores medbragte mad og kom lidt rundt omkring stranden. Stedet var helt surrealistisk. Solen skinnede og vandet så ud som noget fra Caribien. Efter en stund i området, var vi atter klar til at komme videre. Den sidste del af turen til Caen, hvor vi ville komme til at bo resten af turen, ville tage os 2,5 time. Da vi kørte, gjorde vi kun holdt 1-2 gange. Lidt over 19.15 ankom vi til vores Ibis hotel i Caen. Området var super, da der lå masser af spisesteder lige under og rundt omkring. Efter at vi havde fået tildelt værelser, så tog vi ud for at spise i den lokale afghanske fastfood-restaurant. Alt i alt havde det været en fantastisk dag med masser af oplevelser.

 

 

 

 

 

 

 

 

Søndag

Søndag d. 13. oktober var der en del ting, som vi skulle se. Vi startede med at køre til Port en Bessin, ca. 42 km. fra vores hotel. Her kom vi forbi et supermarked, hvor vi købte noget brød og noget pålæg i til vores morgenmad. Efterfølgende kørte vi forbi Longues-sur-Mer, hvor vi så en masse bunker og kanoner, som stadig stod i deres stillinger, som for 70 år siden. Stedet var fyldt med plancher og fotografier, der vidnede om de grusomheder, som havde fundet sted i området. Alle fandt det meget overvældende at se det hele på klods hold.

Da vi blev færdige med at se diverse kanoner og bunkers ved Longues-sur-Mer, dragede vi 24 km. videre til Omaha Beach, hvor der var rejst forskellige monumenter for de faldne soldater i området. Herfra gik turen videre til Normandy American Cemetery, hvor der var 9380 faldne amerikanske soldaters grave. Området var ufatteligt stort med et væld af statuer og monumenter i forskellige størrelser. Inden vi rejste fra Danmark, havde vi alle set filmen Saving Private Ryan, hvor filmen startede og sluttede ved American Cemetery. Her var der tusinder af hvide marmorkors i snorlige rækker på en helt grøn og velplejet græsplæne, der medvirker til at gøre besøget til en uforglemmelig oplevelse.

Det tilknyttede Visitors Center var ligeledes hele besøget værd. Herfra gik turen videre til Overlord Museum, som lå en stenkast fra American Cemetery. Museet gør meget ud af at gøre udstillingen levende med lys og lyd effekter. Der er et bredt udvalg af køretøjer og uniformer fra de fleste af de deltagende krigsmagter. De unge var helt vilde med stedet, især fordi der var mulighed for at røre ved de forskellige ting og se de faktiske skudhuller i køretøjerne.

Sidste stop

Vores sidste stop for dagen var Pointe du Hoc. Pointe du Hoc er en klippeposition nær Normandiet i det nordlige Frankrig. Det ligger 6,4 km vest for Omaha Beach, og har en højde på 30 meter over havet. På D-dagen d. 6. juni 1944 under 2. verdenskrig, blev stranden/klipperne invaderet af den amerikanske hærs Ranger Assault Group under Operation Overlord.

Det koparrede landskab vidner stadig den dag i dag om de omfattende bombardementer, der fandt sted forud for angrebet. Stedet er i dag officielt mærket som gravplads på grund af de mange ikke-fundne faldne. På stedet er opsat en Obelix samt en mindeplade til minde om begivenhederne.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Mandag

Mandag d. 14. oktober stod programmet på lidt af hvert. Vi skulle først til Utah Beach, som lå omkring 88 km. fra vores hotel i Caen. Inden dagen for alvor gik i gang, så havde vi fået lavet et morgenritual, som gik ud på, at alle som ville, de kunne gå en morgentur med de voksne.

Klokken 10 var vi atter klar til at komme afsted. Inden vi kørte, så fik vi spist og smurt vores madpakker. Første stop var et kæmpe indkøbscenter. Efter lidt morgenmadsshopping, så ankom vi til Utah Beach omkring 12 tiden. Her gik vi rundt i området og besøgte diverse souvenirershops og en café, som selv under anden-verdenskrig havde været centrum for bombardementerne.

Efter vores tur til stranden, så kom forbi en statue, hvor vi absolut måtte standse. Vi var alle overraskede over, at 800 danske sømænd havde kæmpet for vores alles frihed i de allieredes tjeneste. Her svajede Dannebrog side om side med det franske flag.

Næste planlagte stop på turen til Sainte-Mère-Église kirken. En berømt hændelse vedrørte faldskærmssoldaten John Steele fra det 505. faldskærmsregiment, hvis faldskærm sad fast på byens kirketårn, så han kun kunne være tilskuer til kampen på byens torv. Han undgik at blive taget til fange ved at lade som om han var død, indtil byen blev erobret om morgenen.

Et andet spændende sted var vores stop ved Le Grand Bunker, der også havde et væld af forskellige militær-udstyr udenfor. Her fik vi set en af de famøse skibe fra Saving Private Ryan og et par andre tanks. De unge var opslugt af stemningen på stedet.

Pegasus broen

Vores sidste destination for dagen var Pegasus Bridge. Pegasusbroen er en klapbro over kanalen mellem Caen og havet i nærheden af Ouistreham i Frankrig. Broen, som også kaldes Bénouville broen efter den nærliggende landsby var et vigtigt mål i Operation Tonga. En ny bro er siden blev bygget og er blevet erstattet af den originale. Den gamle Pegasusbro er opstillet ved det nærliggende museum om angrebet på Pegasusbroen. Da det lige pludselig – midt under vores besøg begyndte at regne, så fik vi alle benene på nakken. Det var hylende morsomt – især efter vores tur forbi den oprindelige Pegasusbro.

Da vi kom hjem fra udflugt, så stod programmet på hygge og fællesspisning. Vi fandt en Pizzeria-restaurant, hvor alle fik sig noget lækkert at spise. Da det blev aften, så stod programmet atter på PlayStation og Fifa 2020.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tirsdag

Tirsdag d. 15. oktober stod på sightseeing i området. Som alle andre dage startede programmet med en morgentur downtown Caen.

I betragtning af hvor meget Caen er gået tabt under krigen, er det stadig slående hvor meget der alligevel har overlevet. På vores tur igennem byen så vi Chateau de Caen, som blev bygget af Vilhelm Erobreren i 1060. Slottet var med et areal på 5,5 hektar et af Europas største befæstede slotte.

Her nød vi udsigten over byen og gik og spekulerede over, hvordan livet mon havde været i fortiden. Det var overvældende at kunne gå rundt i noget, som konger og fyrster igennem fortiden havde gået og pralet af.
En anden arkitektonisk perle var to tilstødende bygninger, Maisons a Pans de Bois, som på en eller anden måde ligeledes overlevede byens ødelæggelse under 2. verdenskrig. Disse tømmerhuse er et af Caens ældste og er værd at se på som man passerer gågaden. Da flokken var delt op i mindre grupper, så grinede den første gruppe, da de passerede huset, at de turde vædde på, at Amir (læreren) ville tage et billede af det, når han kom forbi huset. Ganske rigtigt, da de senere mødtes, så fortalte han, at han havde taget et billede af det.
Der blev også lejlighed til at komme forbi forskellige kirker og diverse shoppingcentre, hvor de unge fik shoppet, inden alle tidligt skulle i seng grundet vores tidlige afgang næste morgen.

Det blev aftalt, at alle skulle være klar, og stå nede i receptionen ved 5 tiden næste morgen.

 

 

 

 

 

Onsdag

Onsdag d. 16. oktober 2016. Vi var alle meget tidligt oppe. Virkelig tidligt. Alle havde et ønske om at være hjemme til tiden. Dvs. ikke midt om natten. Vi havde omkring 1400 km. foran os, og planen var, at det hele skulle tages i en streg uden mellemstop ud over de fornødne, tisse- og mad-pauser.

Kl. 5 stod alle klar i receptionen. Planen var at alle voksne skulle tage en strækning hver, så alle kom til at køre lige meget. Omkring kl. 5:20 kom vi afsted fra Hotellet.

Midt under turen standsede vi omtrent 5-6 gange. Vi oplevede helt som forventet kø omkring Hamburg. Bortset fra dette, så forløb turen helt uden gnidninger. Da vi krydsede grænsen til Danmark og nærmede os Middelfart, så blev vi enige om, at alle havde fortjent en sidste tur til Mcdonalds. Vi fik bestilt coinoffers to go.

Omkring kl. 21.15 ankom vi til Opholdsstedet i Bogense. Vi var alle enige om, at det havde været et af de fedeste og mest vellykkede ture, hvor vi stort set fik gennemført alt, hvad vi havde haft på programmet.