Paintball for fuld tryk
Lørdag d. 19. september stod programmet på Paintball og masser af adrenalin-kick.
Vi havde aftalt at spille paintball, og der måtte gerne være fart over feltet. Ude ved banen blev vi mødt af en professionel ”Paintballer”, der bød os velkommen og gav en række instruktioner. Alle medvirkende blev udstyret med paintball-geværer, kedeldragter og andet sikkerhedsudstyr. Inden vi for alvor startede ”galskaben”, blev vi skolet i brug af udstyret og hvordan man på bedste vis kunne sikre hinanden.
I en hel time bliver der løbet rundt og fyret løs med gummikugler (farvepatroner), så det kunne mærkes. Vi startede i to hold og endte til sidst med at spille alle mod alle. Godt nok gjorde det ondt at blive ramt, men som en af de unge udtrykte det, ”det er vildt nok, men det gør ikke så ondt, som jeg troede, det ville gøre”. Da vi var færdige, blev der i de efterfølgende timer heftigt diskuteret, hvem der havde været den bedste, og hvem der havde været en svans. Der var ingen tvivl, alle havde haft den fedeste oplevelse – og oven i hatten røde skudmærker, som vi stolte kunne vise frem til hinanden efter duellen.








Flere artikler fra vores nyhedsbrev
Juleafslutning 2019
Juleafslutning 2019 Torsdag d. 19. december havde vi juleafslutning på Opholdsstedet i Bogense. Dagen bød på masser af lege og godt humør. Flere af vores tidligere elever var også mødt op. Vi startede dagen med lege, hvor alle blev delt op forskellige hold. Her blev...
Besættelsesmuseet Fyn
Besættelsesmuseet Fyn Torsdag d. 28. november gik turen til Besættelsesmuseet Fyn, der ligger på gården Rosendal, beliggende ved H.C. Andersen Airport (tidligere Beldringe Lufthavn på Nordfyn). Elever fra Opholdsstedet i Bogense og Storskoven mødtes ved museet, hvor...
Historisk tur til Normandiet
Historisk tur til Normandiet Fredag d. 11. Oktober 2019 var vi alle klar til at komme til Normandiet. Kufferterne var pakket og de unge var ligeledes klar til eventyret. Kl. 8.24 sharp drog vi afsted fra Bogense. Forud havde vi omtrent 1000 kilometer, som skulle lægge...
Leder Bente Hansen
Tlf. 21 49 57 04
info@opholdsstedet-bogense.dk
CVR-nummer 27829317



