Proteintilskud eller ej?


Interview med Mikkel Hansen, pædagog på Opholdsstedet i Bogense, som gennem sit arbejde med unge mennesker ofte bliver spurgt, om det er godt at tage proteintilskud eller ej?!

Mikkel, som har en kandidat i idræt & sunhed, har arbejdet i mange år med professionelle sportsatleter og har stor erfaring i at sammensætte kostprogrammer, som kan hjælpe de unge med at få mest mulig ud af deres træning.
Interessen for at holde sin krop fit er stor blandt unge – herunder opbygning af muskelmasse. Det kan være pga. et ønske om ”store overarme” eller blot et ønske om at få mest mulig ud af indsatsen og forstå balancen mellem kost, kosttilskud og fysisk træning.

Får man større muskler af at indtage flere proteiner?

”Mange tror fejlagtigt, at jo mere protein man spiser, jo større muskler får man. Det er ikke tilfældet, men det havde da været meget nemmere, hvis det blot handlede om at spise så meget protein som muligt, så ville alle kunne blive bodybuildere – uden de store anstrengelser. Men der er ingen tvivl om, at protein er vigtig for kroppen og har stor betydning for opbygningen af muskler, men man kan ikke bare sige: jo mere protein – jo større muskler.

Det er påvist, at man opnår et slags mætningspunkt, hvor man ikke får flere muskler ved blot at spise mere protein. Dette mætningspunkt har vist sig at ligge et sted imellem 20-40 g protein pr. måltid eller sagt på en anden måde: ved indtag af mere end 2 gram protein pr. kilo kropsvægt om dagen, kan kroppen ikke bruge det ekstra protein til opbygning af ekstra muskler ved styrketræning.”

Hvor meget protein skal man indtage?

”Hvis man vil sikre sig at få nok proteiner, så kan man følge NNR, ”De Nordiske Næringsstofanbefalinger”, som anbefaler, at en normalvægtig person, der motionerer et par gange om ugen, bør spise en kost, hvor mellem 10 og 20 pct. af energien kommer fra protein. Anbefalingerne siger ca. 0,8 gram protein per kilo kropsvægt.
En typisk dansker spiser 1 gram protein for hvert kilo kropsvægt, altså mere end anbefalingerne.”

Hvad sker der, hvis man spiser for meget protein?

”Spiser man en proteinrigkost, som ofte er lig med en kødrig kost dvs. et højt indtag af kød, kan det være dårligt for ens sundhed, da der ofte er meget mættet fedt i kød, hvilket kan øge risikoen for hjertekarsygdomme, sukkersyge og mavetarmkræft.”

Anbefaler du, at man tager et proteintilskud, når man f.eks. styrketræner eller dyrker andre former for sport?
”Ja, der er målt en positiv effekt på muskeltilvækst ved indtagelse af blot 10 g. protein efter træning. Forklaringen er, at hastigheden af opbygningen af protein i musklerne øges og det betyder, at man får en større effekt af den træning, man netop har gennemført.”

Hvad er dine anbefalinger til de unge?

”Jeg anbefaler de unge, at jeg hjælper dem med at lave en individuel kost- og træningsplan, som tager udgangspunkt i den enkelte og hvor der bliver sat sunde og realistiske mål.
Det er vigtigt at mobilisere og bakke vores elever op i at spise sundt og varieret og holde kroppen i god fysisk form. Det forebygger rigtig mange sygdomme og har stor betydning for ens fysiske og psykiske velbefindende. Og er man vant til at holde sig i form som ung, er det meget nemmere at fortsætte, når man ikke er helt så ung længere.”

 

Flere artikler fra vores nyhedsbrev

Tid til at stå på ski

Tid til at stå på ski

Skitur til Hafjell Her en lidt sjov video fra vores skitur til til Norge fra lørdag den 10 februar - onsdag den 14 februar, med 6 skønne unge og 4 pædagoger. Vi boede på Lillehammer Turistsenter, hvor vi sammen lavede fælles morgenmad, og 2 af dagene hyggede vi med...

Nytårskoncert 2024

Nytårskoncert 2024

Nytårskoncert 2024 Nytårskoncerten 2024, som fandt sted på Musikteateret i Holstebro den 20. januar, var endnu engang en fantastisk begivenhed. Der var en bred vifte af musik, dans og kunstneriske indslag, der underholdt og glædede publikum. Blandt tilskuerne var der...

Vi ønsker alle et Rigtig Godt Nytår

Vi ønsker alle et Rigtig Godt Nytår

Vi ønsker alle et Rigtig Godt Nytår Vi sender hermed de bedste ønsker om et Rigtig Godt Nytår, hvor vi samtidig gerne vil sige tak for det forløbne år og glæde os til det næste. Vi vil gerne minde om invitationen til Nytårskoncerten d. 20. januar 2024 og at tilmelding...