Studietur til Vadehavet


Fra mandag d. 30. september – onsdag d. 2. oktober står programmet på Studietur til Vadehavet.
Mandag morgen var vi klar til at komme afsted til Vadehavet. Turen gik fra Bogense til Naturcenter Tønnisgård på Rømø. Her skulle vi ud for at finde Østers, som vi senere skulle tilberede. Vi fik også mulighed for at slibe raw som vi bagefter kunne tage med hjem. Nicki, Christoffer og Ingemann nød dette og der blev knoklet.

Da vi blev færdige, så indlogerede vi os i vores feriehytter hvor vi efterfølgende fik handlet i den lokale Dagli’Brugsen.. Aftensmaden blev lavet i fællesskab og østers blev tilberedt og nydt i André og Ingemanns feriehytte.

Aftenens program stod på forskellige aktiviteter. Ingemann, Nicki og Amir tog til swimmingpool’en, mens Christoffer, William, André, Jan og Mikkel spillede Meyer, som er et sjovt spil med terninger. Omkring kl. 22 var alle trætte og klar til at komme i seng.

 

Tirsdag d. 1. oktober

Anden dag var der fælles morgenmad. Efter morgenmad og smurte madpakker kørte vi ved 11.30 tiden mod Flyvestation Skrydstrup, hvor vi blev mødt af en meget kompetent seniorsergent, der fortalte os en masse historier og viste os rundt i området. Vi startede med at se – ikke mindre end 9 F16 fly lette fra kort afstand. Efterfølgende så vi en redningshelikopter med i alt 6.500 hestekræfter. Til sammenligning fortalte han, at en F16 fly havde utrolige 120.000 hestekræfter.

Efter en gennemført rundvisning tog vi til Ribe, hvor vi startede med at få en is. Efterfølgende stod programmet på guidet tur i Ribe by med fortælling om vikingerne. Historierne var virkelig interessant at høre, hvordan Ribe en gang havde været Danmarks hovedstad, hvordan kristendommen havde spredt sig og hvorledes de forskellige krige var blevet kæmpet i byen.

Da vi blev færdige, så tog vi ind i byen for at handle, så vi kunne få aftensmad. Menuen stod på frysepizzaer og østers, som møjsomligt blev tilberedt. Efter aftensmad blev der hygget med at spille Meyer – det var hylende morsomt.

Onsdag d. 2. oktober

Tredje dag var vores 3. og sidste dag på Rømø. Vi stod tidligt op og fik spist morgenmad og fik ligeledes smurt madpakker. Dagen stod på rengøring og forberedelse til vores tur til Pansermuseet i Oksbøl. Omkring kl. 9:45 chekkede vi ud af vores hytter i Rømø og kørte vores lange tur til Oksbøl. Da vi ankom til museet, så blev vi mødt af en ældre herre, som havde været i militæret igennem lang tid. Han fortalte os en masse historier om museet og om de forskellige uniformer og bæltekøretøjer som museet havde i sin samling.

Vi hørte om hvad der gjorde, at tanks blev udskiftet og hvorfor det var nødvendigt at følge med tiden. I godt halvanden time gik vi rundt i hele museet og fik prøvet en masse forskelligt. Højdepunktet var, da vi alle fik lov til at komme ned i et af tanksne. Alt i alt havde vores studietur været en stor oplevelse for vores unge.

 

 

 

 

 

Flere artikler fra vores nyhedsbrev

Genbrug er ikke for alle – kun for de smarte

Genbrug er ikke for alle – kun for de smarte

Genbrug er ikke er for alle - kun for de smarte! Af Kirsten Christophersen Jeg sidder sammen med en af de unge og tjekker op på nettet, hvor vi kan købe en ny sofa til hans værelse. Altså ikke en ny-ny sofa, men en ny-brugt superflot sofa, for vi køber kun det bedste!...

Vinterkoncert 2021 Edition

Vinterkoncert 2021 Edition

Vinterkoncert 2021 Edition Vinterkoncerten 2021 får, som rigtig meget andet i disse tider, et ganske andet udtryk, end vi er vant til. Sammen med skoler og opholdssteder landet over har vi på Opholdsstedet i Bogense og Bogense Heldagsskole inviteret vores elever,...

Juleafslutning 2020

Juleafslutning 2020

Juleafslutning 2020 Mandag d. 21. december var der gjort klar til en lille juleafslutning med masser af aktiviteter og lækker julemad. Programmet startede kl. 15.00, hvor der blev serveret æbleskiver. Kort efter blev der tid til at vise kortfilm, om året der gik. Alle...