Vinterkoncert 2020
Dette års Vinterkoncert 2020, der blev afviklet i Musikteater Holstebro i weekenden, var igen en virkelig god oplevelse, med masser af forskellig slags musik, dans og anden kunst, underholdning og glade mennesker. Publikum er jo en dejlig blanding af elever fra skoler fra hele landet, lærere, venner og familie. Nogle var med for første gang – for andre er det en glædelig tilbagevendende begivenhed, som man ser frem til.
Fra Bogense var vi omkring 60, som deltog: Opholdsstedets gode venner, nuværende og tidligere elever og deres familie, nuværende og tidligere lærere og fra Nordfyns Højskole deltog en stor gruppe elever af blandede nationaliteter, som denne lørdag fik sig en helt særlig oplevelse sammen med alle os andre.
(Artiklen fortsætter under fotos)

Bente Hansen (tv) sammen med nuværende og tidligere elever
Hvad er meningen?
”Meningen med at afholde sådan en koncert hvert år, med kvalitetsmusik opført af levende musikere, er enkel og ligetil:
Så får alle elever og lærere den erfaring med sig, og så deler vi den med en hel masse gode venner, forældre og andre familiemedlemmer og også med mange gæster fra Holstebro, som har benyttet sig af invitationen til at være med.
Klassisk musik og anden kvalitetsmusik er en stor værdi for alle mennesker og derfor bringes den helt hen til os – én gang om året. Så ved alle, hvad det omhandler og bliver den oplevelse rigere. Vigtigst er, at vi alle passer godt på vores liv og dertil hører også at berige det med kvalitetskunst, i hverdagen og ved større begivenheder som denne” – fra programmet, uddelt til Vinterkoncert Tvind 2020
Programmet startede kl. 13. og varede indtil kl. 18.30 hvorefter der blev serveret festmiddag. I løbet af koncerten var der 3 gode pauser, hvor der var tid til at fordøje indtryk fra scenen og snakke med vennerne.
Programmet startede med sang og dans leveret af Vinterkoncertkoret og musikere. Paolo Rossetti fra Italien optrådte sammen med lærere og elever med “The Fabulous Junk Orchestra”, der spillede på instrumenter lavet af genbrugsprodukter.
Stettin Kammerkor kom med flere indslag sammen med Balletskolen Holstebro.
Sand Kunst
Amir Hussain, lærer og underviser fra Opholdsstedet i Bogense, optrådte sammen med Sune Jørgensen. De gengav historien om en fattig nordmand, som for 200 år siden forsøgte at redde sin familie. Sune læste digtet, “Terje Vigen” op og Amir illustrerede fortællingen i billeder, lavet i sand.
Symfoniorkester, Filharmonia Zielonogórska, som har spillet til Vinterkoncerten hvert år siden 1993, spillede flere stykker af Ludwig van Beethoven og fra filmen Schindlers List.
I rækken af Tvinds koncerter, som begyndte i 1985, var denne Vinterkoncert 2020 nr. 35 i rækken.
Flere artikler fra vores nyhedsbrev
Affaldsindsamling 2021
Affaldsindsamlingen 2021 I år har vi et særligt fokus på take away-emballage, når vi samler ind. Engangsbestik, plasttallerkener, papkopper og burgerbakker er blandt den engangsemballage, som ofte havner i naturen. Alle indsamlere opfodres til at optælle...
Masser af påskeæg, sjove aktiviteter og indvielse af det nye poolbord!
Masser af påskeæg, sjove aktiviteter og indvielse af det nye poolbord! Lørdag d. 27. marts havde vi en rigtig hyggelig eftermiddag på Opholdsstedet i Bogense, da det nu snart er påske og feriedage venter forude. Vi startede i skolens fællessal med små konkurrencer,...
Fyn rundt – ekskursioner under Covid-19
Fyn rundt - ekskursioner under Covid-19 I STU- og Beskæftigelsesklassen på Bogense Heldagsskole er et af fagene ”Viden om….” og i januar/februar har overskriften været ”Fyn rundt” – hele vejen rundt. Vi er startet i Kerteminde og af de større byer mangler vi nu kun...
Leder Bente Hansen
Tlf. 21 49 57 04
bente@opholdsstedet-bogense.dk
CVR-nummer 27829317
