Whiteboard-animation – hvorfor?
Idéen bag Whiteboard
På Opholdsstedet i Bogense arbejder vi hele tiden med at udvikle på, hvordan vi kan formidle budskabet om vores tilbud og aktiviteter. På hjemmesiden og på Facebook udtrykker vi os digitalt mest i tekst, fotos og nogle få videoer. Vi udgiver brochurer og nyhedsbreve på papir, men vi ville gerne noget mere.
For 3 år siden lavede vi en whiteboard-animationsfilm for at fortælle om vores sted og skole og har længe gerne villet gentage succesen. Midt i september lykkedes det os endelig.
Vi har arbejdet med samspillet mellem tegningerne og det indtalte speak. Og resultatet ser lovende ud. Budskabet, som vi ville formidle er blevet så præcist som vi havde ønsket. Målet er naturligvis, at den flittige blyantstreg og det rolige speak i baggrunden engagerer og fastholder modtageren.
Ud over at det er en, synes vi selv, sjov og utraditionel måde at lave video på, så er der også mere faglige argumenter for at prøve denne form for formidling.
Statistik
Statistisk set har en whiteboard-animation 15% højere fastholdelsesrate end en almindelig video. Desuden vil en whiteboard-video, statistisk set, blive delt tre gange mere på de sociale medier end en tilsvarende normal video. Dog er man selv nødt til at yde en ekstra indsats for det. Heller ikke med whiteboard-animationer kommer der ret meget ”af sig selv”. I skrivende stund har vores video fået over 7000 visninger på Facebook, hvilket vi er ganske godt tilfredse med.
Videnskaben
Vores menneskelige hjerne har spejlneuroner. Når man ser en video af billeder, der tegnes, føler man sig automatisk involveret i processen. Afslutningen af hvert billede frigiver en dosis dopamin. Det får os til at føle, at vi selv er færdige med at skabe billedet. Med andre ord får whiteboard-animationen trukket os ind i historien på en anderledes måde end andre videoer.
Engagement
Flere undersøgelser viser, at online-seere normalt foretrækker at se videoer, der er under 60 sekunder. På grund af den engagerende karakter af whiteboard-animationsvideoer er man som seer ikke bevidst om, at man har set en længere video. For eksempel er vores video 2 ½ minutter lang, men trods dette holder den seerne engageret.
Tidsløst
Skiftende mode, nye trends og endnu nyere gadgets er nogle af grundene til, hvorfor videoer blive forældede. Da tingene tit er karikerede i en whiteboard-animation, kan dette ses som en fordel, som ligeledes forlænger videoens levetiden.
Enkelheden
Med en whiteboard-animeret video er det muligt at forklare, hvad man udbyder af services uden at skulle gå for meget i detaljer. Det hele handler helt enkelt om at kunne illustrere noget via en god tegning. Som man ved, så siger billeder mere end mange ord, og som samtidig understøttes af en enkelt indtalt tekst.
Hvis du ikke allerede har set videoen, vil vi hermed invitere dig til at besøge vores site, hvor du finder videoen: www.opholdsstedet-bogense.dk/video/videoer eller scan QR koden herunder for at se videoen på Youtube.
Flere artikler fra vores nyhedsbrev
Ekskursion til Helnæs
Ekskursion til Helnæs Torsdag d. 22. august gik turen til Helnæs, som er en halvø sydøst for Assens på Fyn. Da vi ankom til øen gik turen først til Galleri Langager, hvor vi kom til at høre forstanderen, Jacob Lundgaard fortælle om Foreningen NORDEN, der i år fylder...
På tur til Tyskland
På tur til Tyskland I uge 32 stod programmet på Tysklandstur. Vi er en gruppe på 7 personer, der kørte fra Bogense søndag d. 4. august om eftermiddag med kurs mod Berlin. Omkring midnat ankom vi til Berlin, hvor vi overnattede på et opholdssted. Mandag Mandag...
Fyn Rundt for Bevaringsværdige Sejlskibe
Fyn Rundt for Bevaringsværdige Sejlskibe (Dagbog fra turen opdateres løbende i uge 30) I denne uge står vores sommerprogram på, at vi er med til at sejle "Fyn Rundt for Bevaringsværdige Sejlskibe" - Vi er ikke med i "ræset", men sejler sammen med alle de andre 52...
Leder Bente Hansen
Tlf. 21 49 57 04
bente@opholdsstedet-bogense.dk
CVR-nummer 27829317