Er det svært at glæde sig til sommerferien?


Det lyder måske mærkeligt for nogle, men for unge, som har forskellige vanskeligheder enten socialt eller personligt eller andre former for udfordringer, kan det være rigtig svært at forholde sig til en længere ferieperiode.

De fleste unge, der bor på opholdssted, har brug for strukturer og for at vide nøjagtigt, hvad der skal ske i løbet af dagen, i morgen og de kommende dage.

Familien har måske ikke sommerferie, eller der er ikke de store midler at tage ud og bruge på sommerhus, udlandsrejser eller andre aktiviteter, man kan fortælle om, når man kommer i skole igen.

På Opholdsstedet i Bogense gør vi meget ud af at planlægge sommerferien i så god tid som mulig, så man kan glæde sig, fordi man ved, hvad der skal ske. I år er der forberedt tre større ture: Naturtur til Helnæs, Tysklandstur og Sejltur “Fyn rundt” med sejlskibet Sirocco. De andre uger er der dagsture, strandture, praktiske opgaver og fred og ro på programmet, og en af ugerne er alle de unges familier inviteret til at holde sommerferie sammen med os, i en eller flere dage med mulighed for overnatning.


Sommerprogrammet er ikke kun et tilbud til de unge, som bor her på opholdsstedet, det er også et tilbud om sommerferieaflastning for børn og unge, som bor på andre opholdssteder, som bor i plejefamilie eller som bor hjemme, men har brug for et særligt sommerferietilbud – læs mere om Sommerferieaflastning på Opholdsstedet i Bogense her: Sommerprogram 2023

Det er også muligt at komme i aflastning i hverdage og i weekender hele året, læs mere om det generelle aflastningsprogram her: Aflastningstilbud Opholdsstedet i Bogense, fra 10 år

 

Flere artikler fra vores nyhedsbrev

Besøg hos Danmarks Forsorgsmuseum

Besøg hos Danmarks Forsorgsmuseum

Besøg hos Danmarks Forsorgsmuseum Torsdag d. 2. april var der ekskursion til Svendborg. Ved ankomsten fandt gruppen et hyggeligt sted ved marinaen, hvor de fik indtaget deres medbragte madpakker. Efter lidt godt at spise gik opgaven ud på at udfylde det medbragte...

Sommerprogram 2021

Sommerprogram 2021

Sommerprogram 2021 Vi har skabt et Sommerprogram 2021 med masser af aktiviteter og oplevelser i DK, både tæt på Nordfyn, men også med ture til Sønderjylland, Sjælland og rundt på Fyn. Programmet kan ses på sidste side i dette nyhedsbrev. I 6 uger har de unge på...

Årsfest 2021

Årsfest 2021

Årsfest 2021 Skoleåret er slut og i torsdags fejrede vi det sammen med de unge, deres familier, bestyrelsen og gode venner. Det er en helt særlig begivenhed, som vi i år har valgt at kalde en årsfest. Vi holder meget af mærkedage og værner om dem, da det er en...