Når klasseværelset flytter udenfor
Naturen er verdens bedste legeplads – fuld af mange timers leg, der styrker elevernes sundhed, motorik, koncentrationsevne, opfindsomhed og inspirerer til at være nysgerrig og søge svar. Naturen er også et spændende klasseværelse, hvor alle sanser er i spil, og hvor der konstant kan opstå lærerige sitiatoner. Når undervisningen tager udgangspunkt i aktiviteter i skov eller på strand, rundt om et bål eller ved en sø, så bliver undervisningen nærværende og konkret.
Én gang om ugen flytter klasseværelset ud i naturen. Målet er at lære om naturen og fordybe os i ny viden om det, der omgiver os og at bruge naturen som et andet slags klasseværelse. Nogle af de emner, som vi har beskæftiget os med, har omhandlet:
- Hvordan man artsbestemmer forskellige træer ud fra deres blade.
- Hvordan man kan kende forskel på forskellige slags svampe.
- Hvor forskellige skaller og muslinger kan være.
- Hvordan man kan bygge en lille raket, der bliver drevet af natron og eddikesyre.
- Undersøgelser via brug af mikroskop: Hvordan sukkerkoncentration påvirker gærcellers aktivitet.
Disse er blot nogle få eksempler på, hvad vi har arbejdet med. Det er især fagene: biologi, fysik/kemi og natur/teknik, der er fokus på, når vi flytter klasseværelset ud i naturen.
Eksempel på forskellige forsøg og opgaver

Leonardo Da Vinci´s-selvbærende bro

Raketforsøg

Muslinger og skaller fundet på stranden

Set gennem mikroskopet
Vores unge har mange gode ressourcer, men skal have hjælp til at genfinde deres egenskaber og faglige kundskaber, da de ofte har en meget lille tro på deres egne evner.
Flere artikler fra vores nyhedsbrev
OFF19 – Odense International Film Festival
OFF19 – Odense International Film Festival Torsdag d. 29. august var unge fra Opholdsstedet i Bogense sammen med unge fra Storskoven til OFF19 – Odense International Film Festival*, hvor vi skulle ind og se kortfilm. Vi mødtes ved Magasinet. Hele Brandts Passage var...
Ekskursion til Helnæs
Ekskursion til Helnæs Torsdag d. 22. august gik turen til Helnæs, som er en halvø sydøst for Assens på Fyn. Da vi ankom til øen gik turen først til Galleri Langager, hvor vi kom til at høre forstanderen, Jacob Lundgaard fortælle om Foreningen NORDEN, der i år fylder...
På tur til Tyskland
På tur til Tyskland I uge 32 stod programmet på Tysklandstur. Vi er en gruppe på 7 personer, der kørte fra Bogense søndag d. 4. august om eftermiddag med kurs mod Berlin. Omkring midnat ankom vi til Berlin, hvor vi overnattede på et opholdssted. Mandag Mandag...
Leder Bente Hansen
Tlf. 21 49 57 04
bente@opholdsstedet-bogense.dk
CVR-nummer 27829317
