På skolebænken i ”Neuropædagogik”


I arbejdet med sårbare unge skal vi dagligt agere på de unges reaktionsmønstre og tolke på, f.eks. hvorfor David ikke kommer til de aftaler, han indgår med de voksne, og vi skal tage stilling til, hvordan vi som pædagoger bedst kan støtte og udfordre ham. Det sker tit, at vi står i situationer som disse, og det er ikke altid, at vi når at tage os tid til at spørge os selv og hinanden: ”hvorfor kommer Peter ikke?”. Det sker på personalemøder, og når der arbejdes med udviklingsplaner, og nu har vi fået endnu et redskab i vores pædagogiske arbejde.

I år har vi på Opholdsstedet i Bogense prioriteret et 5-dages kursus i Neuropædagogik med firmaet HjernePraxis, som kommer hos os 5 fredage, hvor vi gennemfører kurset sammen, alle voksne på stedet.

I fredags gennemførte vi den 4. kursusdag ud af 5, hvor vi havde forberedt os og udfyldt skemaer, en boksmodel, som skulle bruges til at udarbejde en Neuropædagogisk arbejdsplan. Vi opsatte

  • eksempler på problemstillinger,
  • udviklede på hypoteser – forklaringer på problemstillinger,
  • bestemte hvad det ville kræve af tiltag,
  • og hvilken strategi ville vi afprøve indtil næste gang.

Det betyder, at vi afprøver teorien i praksis og hjælper hinanden med at bruge denne arbejdsform, i første omgang i forhold til nogle enkle problematikker.

Vi oplever, at det er en meget konkret ”værktøjskasse”, vi får med os, samt at personalet som helhed har fået en samlet større viden om hjernen, sanserne, de kognitive funktioner og meget andet.

I oplægget til kurset beskrives det således:

”Formålet med kurset er at give dig nye handlemuligheder i din professionelle hverdag. Du får viden og værktøj, som gør dig i stand til at:

  • se sammenhæng mellem adfærd og kognitivt funktionsniveau
  • analysere observationer i et neuropædagogisk perspektiv
  • udvikle og bruge strategier på hjernens præmisser

Du lærer om den neuropædagogiske arbejdsproces og at bruge de neuropædagogiske redskaber.”

Vi glæder os til 5. og sidste kursusdag i oktober.

Flere artikler fra vores nyhedsbrev

Sommerprogram 2021

Sommerprogram 2021

Sommerprogram 2021 Vi har skabt et Sommerprogram 2021 med masser af aktiviteter og oplevelser i DK, både tæt på Nordfyn, men også med ture til Sønderjylland, Sjælland og rundt på Fyn. Programmet kan ses på sidste side i dette nyhedsbrev. I 6 uger har de unge på...

Årsfest 2021

Årsfest 2021

Årsfest 2021 Skoleåret er slut og i torsdags fejrede vi det sammen med de unge, deres familier, bestyrelsen og gode venner. Det er en helt særlig begivenhed, som vi i år har valgt at kalde en årsfest. Vi holder meget af mærkedage og værner om dem, da det er en...

3D print

3D print

3D printBogense Heldagsskole har vi, som noget helt nyt, anskaffet os en 3D printer, så eleverne kan lære, hvor let det kan være at komme fra idé - til model - til et endeligt produkt.Hvilken printer skal man vælge?Hvis man er helt ny og ikke kender til 3D print, er...