Vi tager på skitur til Ål i Norge
Allerede i den kommende weekend tager vi fra Opholdsstedet i Bogense på skiferie til Ål Skicenter i Norge, lørdag den 7. februar til torsdag den 12. februar 2026 og kombinerer skiløb, sammenhold og pædagogisk udvikling i nye omgivelser.

Et struktureret program med plads til samvær.
Skiferien er planlagt med et fast og genkendeligt program, som skaber tryghed og forudsigelighed for alle.
Dagene starter med fælles morgenmad i hytterne, hvorefter vi tager samlet til skiområdet. Her står vi på ski i mindre grupper, tilpasset niveau og erfaring, med fokus på læring, øvelse og oplevelsen af fremgang. Midt på dagen holder vi pauser på bakken med tid til mad, varme og socialt samvær.
Efter dagens skiløb vender vi tilbage til hytterne, hvor eftermiddage og aftener bruges på fælles madlavning, afslapning og samvær med spil og samtaler. Aftenerne giver plads til ro, refleksion og nærvær.
For os er skituren mere end en ferie. Den er et pædagogisk rum, hvor vi arbejder med mestring af relationer og sociale kompetencer. Vi øver samarbejde, ansvar og hensyn i hverdagsnære situationer, og sammenholdet styrkes, når vi er sammen døgnet rundt i en anderledes kontekst.
Vi deltager 8 unge, og 6 voksne, og vi bor i hytter tæt på Ål Skicenter. Programmet indeholder fire dages skiløb med liftkort og leje af fuldt skiudstyr.
Vi ser frem til nogle gode og oplevelsesrige dage i sneen, hvor vi får nye erfaringer – som vi tager med hjem til hverdagen på Opholdsstedet i Bogense.


Se video fra vores skitur til Hemsedal i 2025
Flere artikler fra vores nyhedsbrev
Se vores udstilling hos Nordfyns Museum
Se vores udstilling hos Nordfyns Museum I forbindelse med Kulturdagene d. 2 og 3. juni, lavede medarbejdere og frivillige på Bogense Heldagsskole og Opholdsstedet i Bogense forskellige udstillinger. Den ene udstilling omhandler skolerne, som de sidste 45 år har været...
Årsfest juni 2023
Årsfest juni 2023 Skoleåret er slut, og sommerferien står for døren. Det fejrede vi i torsdags😊 Det er en helt særlig begivenhed. Vi holder meget af mærkedage og værner om dem, da det er en mulighed for at samles og være sammen om et godt program. Vi startede med en...
På tur med Danmarks største sejlende træskib
På tur med Danmarks største sejlende træskib Søndag d. 4. og mandag d. 5. juni blev to meget særlige dage for Laura, som til daglig går på FGU i Søndersø. Laura havde netop sagt ja til et tilbud om at sejle med Danmarks største sejlende træskib, ”Den Store Bjørn”...
Leder Bente Hansen
Tlf. 21 49 57 04
info@opholdsstedet-bogense.dk
CVR-nummer 27829317


