En fantastisk dag i Fyns Sommerland!


Torsdag den 27. august tog Bogense Heldagsskole og Opholdsstedet i Bogense på tur til Fyns Sommerland – en hyggelig dag fyldt med fællesskab, grin og masser af gode oplevelser.

Vi startede dagen med fuld fart på hoppepuden, inden de unge for alvor fik mulighed for at udfordre sig selv og prøve kræfter med nogle af parkens aktiviteter.

Flere kastede sig ud i Fyns Sommerlands nye klatrevæg, mens andre tog turen på svævebanen, hvor man kan svæve hele 1½ kilometer gennem luften. Der blev også prøvet kræfter med rutsjebanen, og nogle af de modigste tog turen op i udspringstårnet, hvor man kan springe fra hele 4,5 meters højde. Det føltes bestemt lidt vildere, da man først stod deroppe! 😄

Undervejs var der tid til hygge og samvær, og inden turen gik hjemad, nød vi hjemmelavede sandwiches og noget koldt at drikke.

Det blev en rigtig dejlig dag, hvor de unge både fik mulighed for at have det sjovt sammen, udfordre deres egne grænser og skabe nye fælles oplevelser.

🌟 En rigtig god start på det nye skoleår – og vi glæder os til mange flere oplevelser sammen!

 

Flere artikler fra vores nyhedsbrev

Besøg i en østgrønlandsk bygd, Tasiilaq

Besøg i en østgrønlandsk bygd, Tasiilaq

Besøg i en østgrøndlands bygd, Tasiilaq Fortalt af André, Ingemanns kontaktperson og matematiklærer, som ledsagede en af opholdsstedets elever, Ingemann, da han skulle besøge sin familie i starten af marts måned. Ingemann var i fuld gang med at forberede sig til...

Proteintilskud eller ej?

Proteintilskud eller ej?

Proteintilskud eller ej? Interview med Mikkel Hansen, pædagog på Opholdsstedet i Bogense, som gennem sit arbejde med unge mennesker ofte bliver spurgt, om det er godt at tage proteintilskud eller ej?! Mikkel, som har en kandidat i idræt & sunhed, har arbejdet i...

Ungdomssanktion

Ungdomssanktion

Ungdomssanktion På Opholdsstedet i Bogense har vi gennem flere år arbejdet med unge, som har været idømt en ungdomssanktion jævnfør Straffelovens § 74a. ”Ungdomssanktion” lyder måske som et lidt voldsomt ord, men i virkeligheden er det en enestående chance for at...