Interview med en pædagog
Navn: Kirsten Christophersen
Hvor længe har du arbejdet her: 10 år
Hvad er dine særlige ansvarsområder:
Jeg står for indkøb af inventar, oftest køber vi genbrug. Man skal bare blive god til at finde de gode tilbud, så kan man nogle gange få næsten nyt til meget billige penge. Jeg vil gerne lære de unge, at brugte ting stadig kan bruges, så de får et naturligt forhold til genbrugskulturen. Jeg har flere gange oplevet, at de synes, det er dejligt, at de kan have råd til de ting, de gerne vil have.
Jeg står for, at vores programflade bliver holdt levende – at hvilket år du end ”ser” ind i, så genkender man dagligdagens trygge rammer og de tilbagevendende højdepunkter som OL f.eks. og naturligvis husets gode traditioner som familiedage med Mortens And om efteråret, fodboldkampe og bålhygge om foråret og hyggelige juleafslutninger efter den samme gode opskrift.
Hvad er det bedste ved at arbejde her:
At man kan gøre en forskel for de unge, der bor her, hvis man er dedikeret og tager et seriøst ansvar, for på en måde skal man gøre sig fortjent til at være en del af deres liv. Vi tager på ture, hvor alle oplever meget og man får et andet forhold til de unge. Vi har mulighed for et stort netværk, hvor man får mange gode venner og kollegaer – og der er ingen dage, der er ens.
Du har arbejdet her længe og har kontakt til mange af de unge, som har boet her tidligere. Hvad tror du at, tidligere beboere ville sige til dem, der er her nu, hvis de kunne?
* at de ikke ved, hvor godt de har det nu
* at de skulle prøve at sætte pris den hjælp og de muligheder de har, mens de er på opholdsstedet
* prøv at give den ”en skalle” i skolen, det er meget nemmere nu end bagefter, hvor de selv skal sørge for at komme op og måske med offentlig transport for at nå frem til en skole, som ligger langt væk og hvor der ikke bliver tager særlige hensyn til dig – måske tværtimod!
3 gode råd til en ny kollega:
* Stik ”fingeren i jorden” – og lyt til kollegaerne, der er ingen facitliste
* Afstem dine forventninger, så de passer til den eller de unge og vær hele tiden et skridt foran
* Du er nødt til at være helhjertet, skarp og engageret – med hjertet på det rette sted
Flere artikler fra vores nyhedsbrev
Tanker omkring kvalitet i anbringelsen
Tanker omkring kvalitet i anbringelsen Kvalitet i en anbringelse I medlemsbladet LOS (Landsorganisationen for sociale tilbud), kan man i marts udgaven 2019, læse en artikel der hedder ”Kvalitet i en anbringelse”. Her kan man læse om hvordan Lundekollektivet og LOS i...
LOS Bestyrelsesårsmøde 2020
LOS Bestyrelsesårsmøde 2020 LOS - Landsorganisationen for sociale tilbud - afholdt i weekenden årsmøde for bestyrelsesmedlemmer i LOS' medlemsvirksomheder. Formålet med dagene var at skabe de bedste forudsætninger for, hvad det vil sige at arbejde i en bestyrelse,...
Vinterkoncert 2020
Vinterkoncert 2020 Dette års Vinterkoncert 2020, der blev afviklet i Musikteater Holstebro i weekenden, var igen en virkelig god oplevelse, med masser af forskellig slags musik, dans og anden kunst, underholdning og glade mennesker. Publikum er jo en dejlig blanding...
Leder Bente Hansen
Tlf. 21 49 57 04
bente@opholdsstedet-bogense.dk
CVR-nummer 27829317