Pædagogisk dag på Opholdsstedet i Bogense

D. 5. oktober 2018. afholdte vi pædagogisk dag for alle medarbejdere på opholdsstedet.
På pædagogiske dage arbejder vi som personalegruppe med aktuelle temaer, der er relevante i vores daglige arbejde, da det er afgørende for os, at der sker en fælles opkvalificering af gruppen.
Denne dag brugte vi tid på Det Sociale Tilsyns kvalitetsmodel og den sidst aktuelle tilsynsrapport fra opholdsstedet. Det er vigtigt, at alle medarbejdere er bekendte med, hvilke kvalitetskrav der stilles til vores daglige arbejde med de unge, som er anbragt på opholdsstedet.

Det blev meget tydeligt igennem dagens drøftelser, at medarbejderne fik fornemmelse af, at der er sammenhæng mellem det aktivitetsprogram, vi arbejder med i de unges hverdag, de udviklingsplaner vi laver for og med den enkelte unge og den kvalitetsmodel, som det sociale tilsyn arbejder ud fra.

Stine Dahlstrøm

Efter en god frokost havde vi en foredragsholder udefra, nemlig Stine Dahlstrøm, som er uddannet pædagog, narrativ psykoterapeut og supervisor.
Emnet her var; ”Den professionelle relations-dannelse”.
Foredraget tog udgangspunkt i, hvordan vi som professionelle ser på os selv og vores rolle som relations-skabende. Samt nødvendigheden af at vi bevarer nysgerrigheden i dialogen med de unge og interesserer os for at finde ud af/forstå, hvad der ligger bag de unges adfærd.

Dejligt var det, at mange medarbejdere kom med mange gode praksiseksempler fra vores hverdag i forhold til emnet, hvilket gjorde det vedkommende og aktuelt for os alle.

Vores unge har mange gode ressourcer, men skal have hjælp til at genfinde deres egenskaber og faglige kundskaber, da de ofte har en meget lille tro på deres egne evner.

Flere artikler fra vores nyhedsbrev

En dag med historien om Queen

En dag med historien om Queen

I bio for at se Bohemian Rhapsody I torsdags var vi en gruppe på 8 personer, der skulle ind til Biocity Odense for at se filmen Bohemian Rhapsody. Bohemian Rhapsody er en biografisk film om det britiske rock band Queen fra 2018. Filmen har fokus på forsanger Freddie...

Interview med en pædagog

Interview med en pædagog

Interview med en pædagog   Navn: Kirsten Christophersen Hvor længe har du arbejdet her: 10 år Hvad er dine særlige ansvarsområder: Jeg står for indkøb af inventar, oftest køber vi genbrug. Man skal bare blive god til at finde de gode tilbud, så kan man nogle...

Vinterkoncert 2019

Vinterkoncert 2019

Vinterkoncert 2019 Lørdag d. 26 januar 2019 var opholdsstedet med venner og bekendte inviteret til den årlige tilbagevendende begivenhed, nemlig Vinterkoncerten, der fandt sted i Musikhuset i Holstebro. En dag fyldt med musik og venner – musikere fra Italien, Polen og...