Set med socialrådgiverens øjne


 

 Artikel fra “Med kærlig hilsen 2018”, juni 2018
af Hanne Fuglsbjerg, socialrådgiver på Opholdsstedet i Bogense

 

En kreativ tilgang

Ungegruppen på Bogense Heldagsskole har hver især en meget forskellig baggrund både kulturelt, socialt og følelsesmæssigt, men de fleste har dét til fælles, at de har en del uheldige erfaringer med at gå i skole.

Vores unge har ofte været omkring flere forskellige skoletilbud, har følt sig anderledes, særligt udfordret fagligt og socialt og debuterer på Bogense Heldagsskole samtidig med, at de flytter ind på Opholdsstedet i Bogense, som led i en anbringelse.

Det er altså mange nye udfordringer, de unge står overfor, når de starter og ofte har de få år til at færdiggøre deres skolegang.

Vores unge har mange gode ressourcer, men skal have hjælp til at genfinde deres egenskaber og faglige kundskaber, da de ofte har en meget lille tro på deres egne evner. Det kræver en kreativ tilgang. Voksne der er nysgerrige, interesserede og er oprigtigt optimistiske på de unges vegne, men også er gode til at skabe en relation til unge, der i forvejen har svært ved at fatte tillid til voksne mennesker i deres omgivelser.

 

Helhed giver grobund for udvikling

Vi vurderer derfor, at det er en kvalitet, at vi er en lille og meget overskuelig skolesammenhæng, at de unge har en fast, struktureret hverdag og ved, hvad de møder ind til om morgenen på skolen. Det er ligeledes afgørende, at vi tilrettelægger en individuel undervisningsplan, der tager udgangspunkt i den unges kognitive og adfærdsmæssige udfordringer og har en praktisk tilgang til tingene, da de unge ofte har gavn af at indlære, ved at have tingene i hænderne.

Helheden, som opholdsstedet og heldagsskolen i sammenhæng skaber for de unge, giver grobund for en stille, men gryende udvikling. Vi håber og tror på, at de unge langsomt kan begynde at gøre sig positive og glædelige erfaringer med at gå i skole og at ville lære igen. Det er også, hvad vores erfaringer, gennem mange års undervisning, har vist os.

For nogle af de unge er det målet at afslutte med en afgangseksamen. For andre er deres skolegang på heldagsskolen et skridt på vejen til at genfinde tilliden til sig selv og sine omgivelser, gøre nye opdagelser, få udvidet sin horisont og indsigt men ikke mindst finde troen på, at fremtiden bringer nye muligheder med sig.

Vi ønsker alle en god sommerferie og på glædeligt gensyn!

 

Hanne Fuglsbjerg

Socialrådgiver ved Opholdsstedet i Bogense

 

Vores unge har mange gode ressourcer, men skal have hjælp til at genfinde deres egenskaber og faglige kundskaber, da de ofte har en meget lille tro på deres egne evner.

Flere artikler fra vores nyhedsbrev

 

Whiteboard-animation – hvorfor?

Whiteboard-animation – hvorfor?

Whiteboard-animation – hvorfor? Idéen bag Whiteboard På Opholdsstedet i Bogense arbejder vi hele tiden med at udvikle på, hvordan vi kan formidle budskabet om vores tilbud og aktiviteter. På hjemmesiden og på Facebook udtrykker vi os digitalt mest i tekst, fotos og...

Der kom et brev….

Der kom et brev….

Der kom et brev...Anne-Lise er mor til Karl, som kom til Opholdsstedet i Bogense, da han var 13 år gammel. Han var en teenager med store problemer og mistillid til de fleste voksne. Nu er hendes søn videre i livet efter en anbringelse, med op- og nedture, men som på...

Værdien af et godt program

Værdien af et godt program

Værdien af et godt programNår vi står overfor at skulle beslutte, hvordan sommerferien skal se ud for vores unge, har vi mange overvejelser og drøftelser om, hvad idéen og målet er.om, hvad idéen og målet er.Vi er vant til at tage udenlands og har de sidste somre...