Tilbage til år 1917
Lørdag D. 11 Januar drog vi sammen tilbage til år 1917.
Det gjorde vi i forbindelse med en tur til biografen. Vi havde inviteret de unge på en tur for at se den Oscar-nominerede og Golden Globe-vindende action og drama film “1917”.
I korte træk handler filmen om to unge britiske soldater, der står overfor en umulig mission, da de bliver sendt dybt ind på fjendens territorium for at advare deres egne mænd om et skæbnesvangert baghold. Hvis de to fejler, vil 1600 mænd miste livet.
Vi tog afsted for at give de unge en inspiration til, hvor langt man kan komme, når man arbejder effektivt og struktureret efter et mål og ikke mindst for at give anledning til at reflektere over hvordan krig og ondskab, kan være en stor forhindring, når man gerne vil udvikle sig. Med andre ord var det godt at få reflekteret og perspektiveret i forhold til vores tur til Normandiet, som vi var på sidste år.
Om filmen havde gjort indtryk på de unge, det var der ingen tvivl om. Da vi spurgte Ingemann, hvad han syntes om filmen, svarede han: ”Da jeg så filmen, så gik jeg i flere dage og tænkte over den – man havde næsten lyst til at græde”, sagde han med et lettere smil. Han var vild med historien og hvordan hele filmen var bygget op. Der var følelser og drama involveret. Da vi spurgte, hvilken krigsfilm der havde gjort størst indtryk på ham, så var han ikke i tvivl. 1917 var absolut den bedste krigsfilm, som han havde set til dags dato.
Filmen gav anledning til mange spørgsmål, refleksioner og diskussioner om de gode og sunde muligheder, som vi har i dag. Mange af de ting, som vi i dag tager for givet, er ikke kommet af sig selv. Der er folk, der har kæmpet og betalt den ultimative pris for at vi kan bo og leve som vi vil.

(Til venstre filmen, Saving Private Ryan. TIl højre, 1917)
Flere artikler fra vores nyhedsbrev
Tæt på naturen
Tæt på naturen I parken er der boldbaner og trampolin til de aktive. Der er bålhytte og bålplads, hvor vi samles til en hyggelig stund og andre stille ”hjørner”. I alt er parken på 21.000m2 med æble – pæreplantage med mere end 200 frugttræer, en kunstig sø opdager man...
Familie- og vennedag
Familie- og vennedag Lørdag d. 23. april var der inviteret til Familie- og vennedag. Der var sørget for videopræsentation af skituren til Hafjell i Norge. Der var digital quiz på www.kahoot.it og sjove lege i skolens fællessal, og selvfølgelig med gode præmier....
Sommerferie-aflastning på Nordfyn 2022
Sommerferie-aflastning på Nordfyn 2022 Tilbuddet henvender sig til socialrådgivere og andre, som har kendskab til unge, der er udfordret, og som har brug for gode oplevelser i sommerferien. Det kan være unge, som bor hos deres egen familie, på et opholdssted...
Leder Bente Hansen
Tlf. 21 49 57 04
bente@opholdsstedet-bogense.dk
CVR-nummer 27829317
