Vinterkoncerten i Musikteateret i Holstebro


På Opholdsstedet i Bogense har vi det, vi kalder ”Højdepunkter”.

Året starter allerede med et af dem i januar – i år lørdag d. 28. januar: ”Vinterkoncerten i Musikteateret i Holstebro”. Højdepunkterne er kendetegnende ved at være kulturelle eller sportslige begivenheder, og de er helt anderledes oplevelser end alt andet, som kommer ind under disse betegnelser.

Denne, Vinterkoncerten, danner rammen om en dag, hvor vores leder og medarbejdere tager på tur sammen med de unge – selvfølgelig de unge, der gerne vil. Det er en dag ud over det sædvanlige.

Det er en tradition, dvs. at de unge som har været her i længere tid, kan se frem til dagen og glæde sig til nye oplevelser. Gode traditioner giver en følelse af tryghed, fordi man kender rammen, når man har prøvet det første gang.
Det er også lidt sejt at se andre teenagere danse ballet, eller se nogen spille violin. Nogle vil sige, pyh ha det lyder kedeligt, men de unge der har været med, vil gerne prøve det igen.

Det gør dem også lidt modigere, at turde være med til et arrangement, hvor det ikke er det ”sædvanlige”, bio, go-cart, bowling el.lign. Det er også sjove aktiviteter, men Vinterkoncerten er noget helt særligt.

Og musik gør noget ved os alle, og vi synes, at det er en gave for os selv, for vores unge og vores gæster at være sammen om at nyde meget forskelligt musik, udført af dygtige kunstnere i alle aldersklasser i kombination med sangere og dansere. Vi vedhæfter programmet for dette års Vinterkoncert her, så kan du se, hvilken fantastisk dag, vi har haft.

 



 

 

 

Årets andre højdepunkter er:
Sommerteater i juni, se artikel fra sidste års Sommerteater
OL på Tvind i september, se artikel fra sidste års OL
Efterårskoncerten i november, se artikel fra sidste års Efterårskoncert

Flere artikler fra vores nyhedsbrev

Affaldsindsamling 2021

Affaldsindsamling 2021

Affaldsindsamlingen 2021 I år har vi et særligt fokus på take away-emballage, når vi samler ind. Engangsbestik, plasttallerkener, papkopper og burgerbakker er blandt den engangsemballage, som ofte havner i naturen. Alle indsamlere opfodres til at optælle...

Fyn rundt – ekskursioner under Covid-19

Fyn rundt - ekskursioner under Covid-19 I STU- og Beskæftigelsesklassen på Bogense Heldagsskole er et af fagene ”Viden om….” og i januar/februar har overskriften været ”Fyn rundt” – hele vejen rundt. Vi er startet i Kerteminde og af de større byer mangler vi nu kun...