Åbent Hus – “Flygtningesituationen lige nu”


Fredag d. 1. april bød Opholdsstedet og Bogense Heldagsskole velkommen til naboer, venner og interesserede fra lokalområdet til at høre om ”Flygtningesituationen lige nu”, både globalt og mere lokalt.

Sammen med Rasha, flygtning fra Syrien, som har boet i Danmark i 5 år, gjorde Anette Andersen, Dansk Flygtningehjælp, koordinator for Frivilliggruppen Nordfyn, , de fremmødte klogere på mange spørgsmål om flygtninge i verden og i Danmark.
Anette fortalte om de ukrainske flygtninge, der lige nu ankommer til Danmark, ca. 150 er indtil videre kommet til Nordfyns kommune. Hun fortalte om situationen for nogle af de 50 syriske familier i kommunen, hvor nogle af dem, får brev fra udlændingestyrelsen om inddragelse/nægtelse af forlængelse af deres opholdstilladelse, og hvad de bliver rådet til at gøre.

Danmark har igen åbnet for kvoteflygtninge, og her i kommunen er der foreløbig kommet 2 familier, der har boet i flygtningelejre i Rwanda.

Det var vigtige emner, der blev taget op, og alle deltagende virkede glade for at vide mere om dette vigtige emne. Det vedrører mennesker i nød, som vi i Danmark kan gøre rigtig meget for, både som samfund og som individuelle personer og familier, at tage godt imod, når vi møder dem på skoler, arbejdspladser eller i gadebilledet.

Flere artikler fra vores nyhedsbrev

Interview med Andrea Arceci

Interview med Andrea Arceci

Interview med Andrea Arceci Praktikant, april-september 2020 Fortæl lidt om dig selv og hvorfor du kom til Bogense Mit navn er Andrea Arceci, jeg er 30 år gammel og kommer fra Italien.Jeg kom til Danmark i januar 2020, fordi jeg havde tilmeldt mig et 10 mdr. kursus på...

Paintball for fuld tryk

Paintball for fuld tryk

Paintball for fuld tryk Lørdag d. 19. september stod programmet på Paintball og masser af adrenalin-kick. Vi havde aftalt at spille paintball, og der måtte gerne være fart over feltet. Ude ved banen blev vi mødt af en professionel ”Paintballer”, der bød os velkommen...

Værdien af et godt program

Værdien af et godt program

Værdien af et godt programNår vi står overfor at skulle beslutte, hvordan sommerferien skal se ud for vores unge, har vi mange overvejelser og drøftelser om, hvad idéen og målet er.om, hvad idéen og målet er.Vi er vant til at tage udenlands og har de sidste somre...