Efterårets Familiedag


Lørdag d. 6. november afholdtes en af årets store begivenheder på Opholdsstedet i Bogense, nemlig efterårets Familiedag. De unges familier var inviteret, tidligere beboere, naboer og venner af stedet. Programmet stod på skolesamtaler og samtaler med pædagoger og ledelse, en rigtig god anledning til at få snakket og planlagt.

Samtidig var der kreativ udfoldelse blandt andre af gæsterne – som blev inviteret med til at lave plakater som forberedelse til et af månedens andre højdepunkter, nemlig, Efterårskoncerten d. 17. november. I alt blev der udfærdiget 5 flotte plakater, om temaet ”Menneske og natur – om kampen mod klimaforandringer”, som vil blive taget med til efterårskoncerten og udstillingen i Juelsminde.

De fleste samledes efterfølgende til bankospil, hvor der stod ca. 30 præmier på højkant. Det bedste ved banko er, når man også kan vinde sidegevinster – dvs. når éns sidemand får banko. Således var der tænkt på alle – også dem, der ”aldrig vinder noget”.

Dagen blev afsluttet med en yderst velsmagende hjemmelavet ”Mortens And” med det hele og isdessert, som afslutning på en hyggelig dag.

Vi siger tusind tak til alle deltagere.

Flere artikler fra vores nyhedsbrev

Udvidelse af aldersgruppen!

Udvidelse af aldersgruppen!

Udvidelse af aldersgruppen!  NYT   Fra starten af oktober er Opholdsstedet i Bogense godkendt til at modtage børn fra 10 år og opefter. Vores koncept er, at de yngste bor på 1.- salen. I stuen bor de store teenagere og i husene bor de ældste, der skal lære at bo...

Vores helt eget ”OL”

Vores helt eget ”OL”

Vores helt eget ”OL”Fredag d. 9. og lørdag d. 10. september 2022 vil for de mange deltagere være ensbetydende med oplevelsen af endnu et fantastisk ”OL” på Tvind, ved Ulfborg.To dage fyldt med både fysiske og men også mere stille aktiviteter, fyldt med snak og sjov...

March mod Ensomhed ’22

March mod Ensomhed ’22

March mod Ensomhed '22 Hvert år fra uge 32 til og med uge 41 gennemfører Patrick Cakirli, ”March mod Ensomhed”, hvor han vandrer 2.000 kilometer fra Nexø på Bornholm til Esbjerg i Jylland. Konceptet for ”March mod Ensomhed” er som følger: Patrick må ikke gå, medmindre...