Familie og vennedag i Bogense blev en stor succes
Lørdag d. 2. maj afholdte vi familiedag på opholdsstedet i Bogense – og dagen blev en kæmpe succes.
Familier fra flere af vores unge deltog, og der opstod hurtigt en hyggelig og varm stemning, hvor familierne lærte hinanden at kende og ”connectede” på tværs. Der blev passet børn, snakket, grinet og skabt relationer hele dagen igennem.
Iwo, der er vores pædagogiske medarbejder beskrev efterfølgende dagen som noget helt særligt:
“Jeg har aldrig set de unge så glade. De var en aktiv del af hele dagen – også i legene. Børn, unge, fætre og kusiner sad sammen og snakkede og fik lov til bare at være børn. Pædagogerne kunne trække sig lidt tilbage og bare se fællesskabet udfolde sig.”
Der blev serveret en stor arabisk buffet, som Kamels familie stod for. Den store fælles buffet blev et samlingspunkt præget af gensidig respekt, tryghed og inklusion. Der var fokus på, at alle skulle føle sig velkomne og taget godt imod.
Dagen bød også på masser af aktiviteter som rundbold, ringspil, stylter og fodbold. Rundboldkampen blev især et stort samlingspunkt, hvor både børn, unge og voksne deltog med højt humør.
Arrangementet varede fra kl. 14.00 til omkring 19.30, men tiden fløj afsted, fordi alle hyggede sig så meget.





Flere artikler fra vores nyhedsbrev
Der kom et brev….
Der kom et brev...Anne-Lise er mor til Karl, som kom til Opholdsstedet i Bogense, da han var 13 år gammel. Han var en teenager med store problemer og mistillid til de fleste voksne. Nu er hendes søn videre i livet efter en anbringelse, med op- og nedture, men som på...
Interview med Andrea Arceci
Interview med Andrea Arceci Praktikant, april-september 2020 Fortæl lidt om dig selv og hvorfor du kom til Bogense Mit navn er Andrea Arceci, jeg er 30 år gammel og kommer fra Italien.Jeg kom til Danmark i januar 2020, fordi jeg havde tilmeldt mig et 10 mdr. kursus på...
Paintball for fuld tryk
Paintball for fuld tryk Lørdag d. 19. september stod programmet på Paintball og masser af adrenalin-kick. Vi havde aftalt at spille paintball, og der måtte gerne være fart over feltet. Ude ved banen blev vi mødt af en professionel ”Paintballer”, der bød os velkommen...
Leder Bente Hansen
Tlf. 21 49 57 04
info@opholdsstedet-bogense.dk
CVR-nummer 27829317

