Fortællinger om det gamle garveri BOGA,
Sidste år afholdt vi Åbent Hus to gange – i september og i starten af december. I år har vi planer om at afholde i alt 4 arrangementer. Vi vil gerne fortælle meget mere om, hvad der sker her på opholdsstedet og skolen og ”lægge hus til” interessante oplæg. Planlægningen af et særligt sommerarrangement fredag d. 24. juni, med spisning og musik for åben himmel i skolegården, er allerede i gang med at blive planlagt.
Denne sidste gang, 3. december stod der ”fortællinger om det gamle garveri BOGA, som havde til huse i bygningerne, hvor der nu er skole og opholdssted”. Der var plancher med fotos og forklaringer, og Willy Høi fra Nordfyns museum havde medbragt et maleri, som er givet som gave til museet. Maleriet er fra slutningen af 18.hundretallet og viser den allerførste spæde begyndelse til de bygninger, vi kender i dag. Vi havde selv læst og studeret i bibliotekets historiebøger om Bogense, og sammen med Willys fortællinger, fik de fremmødte et indtryk af en fjern og driftig fortid på Nordfyn.
Kagebordet levede op til forventningerne, og gæsterne fik alle en rundvisning, helt ned til æbletræerne og udslusningshusene, på trods af det våde vejr.
Vi siger tak til alle, der gav sig tid til at kigge forbi sidste gang og glæder os til at byde jer velkommen til næste kommende Åbent Hus.
Åbent Hus i første halvdel af 2022 er p.t. planlagt til fredag d. 1. april og fredag d. 24. juni.
Vil du læse mere om garveriets historie, så klik ind på linket her: https://www.doredelicato.dk/nordfynsweb/side.shtml?id=07-02-01-031
Flere artikler fra vores nyhedsbrev
Åbent Hus – ”Flygtningesituationen lige nu”
Åbent Hus - "Flygtningesituationen lige nu" Fredag d. 1. april bød Opholdsstedet og Bogense Heldagsskole velkommen til naboer, venner og interesserede fra lokalområdet til at høre om ”Flygtningesituationen lige nu”, både globalt og mere lokalt. Sammen med Rasha,...
Skitur til Hafjell
Skitur til Hafjell Onsdag morgen d. 16. marts stod programmet på skitur til Hafjell Skiresort, som ligger knap 200 km nord for Oslo. Inden midnat ankom gruppen på 7 personer til Hafjell, hvor vi fik tjekket os ind på hotellet og lagde os til at sove.Torsdag morgen tog...
Ekskursion til LEGO House
”Ekskursion til LEGO House Tirsdag den 1 marts stod programmet på en tur til LEGO House, der ligger i Billund.LEGO House er kort fortalt et hus, der ser ud af at være bygget af LEGO klodser. Facaden på bygningen er set fra øjenhøjde gjort næsten udelukkende i hvide,...
Leder Bente Hansen
Tlf. 21 49 57 04
bente@opholdsstedet-bogense.dk
CVR-nummer 27829317