Paintball for fuld tryk


Lørdag d. 19. september stod programmet på Paintball og masser af adrenalin-kick.

Vi havde aftalt at spille paintball, og der måtte gerne være fart over feltet. Ude ved banen blev vi mødt af en professionel ”Paintballer”, der bød os velkommen og gav en række instruktioner. Alle medvirkende blev udstyret med paintball-geværer, kedeldragter og andet sikkerhedsudstyr. Inden vi for alvor startede ”galskaben”, blev vi skolet i brug af udstyret og hvordan man på bedste vis kunne sikre hinanden.

I en hel time bliver der løbet rundt og fyret løs med gummikugler (farvepatroner), så det kunne mærkes. Vi startede i to hold og endte til sidst med at spille alle mod alle. Godt nok gjorde det ondt at blive ramt, men som en af de unge udtrykte det, ”det er vildt nok, men det gør ikke så ondt, som jeg troede, det ville gøre”. Da vi var færdige, blev der i de efterfølgende timer heftigt diskuteret, hvem der havde været den bedste, og hvem der havde været en svans. Der var ingen tvivl, alle havde haft den fedeste oplevelse – og oven i hatten røde skudmærker, som vi stolte kunne vise frem til hinanden efter duellen.

 

 

 

 

Flere artikler fra vores nyhedsbrev

Familie- og vennedag

Familie- og vennedag

Familie- og vennedag Lørdag d. 23. april var der inviteret til Familie- og vennedag. Der var sørget for videopræsentation af skituren til Hafjell i Norge. Der var digital quiz på www.kahoot.it og sjove lege i skolens fællessal, og selvfølgelig med gode præmier....

Sommerferie-aflastning på Nordfyn 2022

Sommerferie-aflastning på Nordfyn 2022

Sommerferie-aflastning på Nordfyn 2022   Tilbuddet henvender sig til socialrådgivere og andre, som har kendskab til unge, der er udfordret, og som har brug for gode oplevelser i sommerferien. Det kan være unge, som bor hos deres egen familie, på et opholdssted...

Åbent Hus – ”Flygtningesituationen lige nu”

Åbent Hus – ”Flygtningesituationen lige nu”

Åbent Hus - "Flygtningesituationen lige nu" Fredag d. 1. april bød Opholdsstedet og Bogense Heldagsskole velkommen til naboer, venner og interesserede fra lokalområdet til at høre om ”Flygtningesituationen lige nu”, både globalt og mere lokalt. Sammen med Rasha,...