Årsfest juni 2023
Skoleåret er slut, og sommerferien står for døren. Det fejrede vi i torsdags😊
Det er en helt særlig begivenhed. Vi holder meget af mærkedage og værner om dem, da det er en mulighed for at samles og være sammen om et godt program.
Vi startede med en frisk velkomstdrink, og så var det med at få kridtet løbeskoene. Vi blev delt op i grupper, som konkurrerede med hinanden. Dagen bød udfordringer i forskellige bolddiscipliner: ”bowling-kast”, fresbee-kast, ringspil, crocket, langskud på mål og ikke mindst rundbold, som er et meget følelsesladet spil – især når alle går vældig meget op i det. Som det kan ses på billederne, så var det umådelig morsomt, for både publikum og deltagere. Vi kan sige det sådan, at kun et af holdene vandt spillet, men vi vandt alle en times morsom og meget underholdende tid med hinanden. Dernæst blev der uddelt gaver til de unge og til vinderholdet. I dagens anledning var der pyntet op med blomster og flag, grillen var tændt, menuen var excellent, og retterne blev nydt ved bordene, mens snakken gik.
I uge 26 går vores 6 ugers sommerprogram i gang, se det her.
Vi ønsker alle en RIGTIG GOD SOMMER!
Flere artikler fra vores nyhedsbrev
Forår i Bogense
Forår i Bogense På Opholdsstedet i Bogense kan vi godt mærke at det er blevet forår. Det er heller ikke nogen hemmelighed, at vi er stolte af vores park og de skønne rekreative områder som bålpladsen, boldbanen, drivhuset, æbletræerne mm. Det er dejligt at bo i...
Påske i Bogense
Påske i Bogense På Opholdsstedet i Bogense havde vi planlagt en påsketur til Paris, men da det ikke var muligt, så vi har haft travlt med en masse andre aktiviteter, hvor vi især har været udenfor og på mange måder nydt det skønne vejr. Se et væld af vores fantastiske...
Byggedag på Opholdsstedet i Bogense
Byggedag på Opholdsstedet i Bogense Lørdag nød vi det gode vejr, mens græsplænen blev slået første gang. Drivhuset blev gjort fint rent og står nu klar til en ny sæson. En dejlig dag var det – og naturligvis med den fornødne afstand og alle de andre forholdsregler, vi...
Leder Bente Hansen
Tlf. 21 49 57 04
bente@opholdsstedet-bogense.dk
CVR-nummer 27829317
