OL på Tvind 2019
Som fast tradition har Opholdsstedet i Bogense igen i år taget del i OL på Tvind. Fredag d. 13. – lørdag d. 14. var vi alle en del af et imponerende sportsarrangement. Vi var op mod 500 børn og unge samt lærere og pædagoger samlet fra opholdssteder og skoler i hele Danmark. Her blev der dystet i mere end 50 discipliner som volleyball, bueskydning, street art, fodbold, skak, backgammon, trampolin spring, fodboldgolf, basketball, forhindringsløb, bowling og meget mere.
OL er tilrettelagt med plads til alle, både dem, der kan det hele og er fit for fight og dem, der er tykke og tynde. Her er plads til dem, der kan holde sammen og dem, der er gode til at gøre det selv. Alle point tæller. Alle kan være med.
Inden OL, havde vi én gang om ugen fast træningsdag. Da vi var i samme enhed som Søgårdhus og Vamdrup, så fik vi spillet fodbold og lagt strategier sammen for, hvordan mesterskabet skulle vindes. Og vandt, det gjorde vi. Hen over begge dage havde vi taget del i mange discipliner. I holdsport vandt vores unge med hjælp fra Søgårdhus Guld i fodbold. Herudover vandt Bogense Guld i Nature Sculpturing, bueskydning, frisbee kast, bordtennis, basket – målkast, Street Art mm.
Hen over weekenden formåede vi at blive 15 deltagende fra Bogense, hvilket vi er rigtig stolte af. OL på Tvind er både for dem, der hader sport, men elsker sammenhold og dem, der elsker sport, men ikke tror nok på sig selv. Som OL sloganet siger: ”We are all Winners”- så er der noget for alle.
Se flere fotos fra OL på Tvind 2019: https://www.facebook.com/permalink.php?story_fbid=2320277958020242&id=1010615912319793
Flere artikler fra vores nyhedsbrev
Temadag om selvskade med Bo Møhl
Temadag om selvskade med Bo Møhl På en smuk dag med høj blå himmel, var vi inviteret indenfor på det skønne opholdssted i Juelsminde. Det var med stor forventning vi klappede Bo Møhl på “scenen”. Et svært og vigtigt emne, som vi oplever hver dag i vores arbejde med de...
Tilbage til år 1917
Tilbage til år 1917 Lørdag D. 11 Januar drog vi sammen tilbage til år 1917. Det gjorde vi i forbindelse med en tur til biografen. Vi havde inviteret de unge på en tur for at se den Oscar-nominerede og Golden Globe-vindende action og drama film “1917”. I korte træk...
Vinterkoncert 2020
Vinterkoncert 2020 Dette års Vinterkoncert 2020, der blev afviklet i Musikteater Holstebro i weekenden, var igen en virkelig god oplevelse, med masser af forskellig slags musik, dans og anden kunst, underholdning og glade mennesker. Publikum er jo en dejlig blanding...
Leder Bente Hansen
Tlf. 21 49 57 04
bente@opholdsstedet-bogense.dk
CVR-nummer 27829317
